Beskrivelse
Mindfulness – bevidst nærvær – øger din dybde og din glæde ved at være mor. Mindfulness giver dig at du er i kontakt med hvad du føler, tænker og sanser imens du sanser det. Det åbner dine muligheder for at være den mor du gerne vil være og være mild med dig selv, når du ikke er.
At være mor er en rejse på godt og ondt som alle andre rejser i livet. Hvis du er i kontakt med dig selv og det der er til stede i dig imens det er der – tanker, følelser, sansninger – og både når det der foregår indeni er behageligt og når det er ubehageligt – er det det du giver til dit barn. Hvis du favner og rummer dig selv, viser medfølelse, værner om og passer på dig selv, er det det du giver til dit barn.
Når du ved hvad du tænker, føler og sanser imens du gør, for du frihed til at vælge hvordan og om det skal lomme til udtryk i relationen til dit barn. Mindfulness åbner dine sanser og dit sind, så du lettere ser dit barn, som det er, ser hvad dit barn har behov for med mindre skygge fra dine egne oplevelser og fortid som barn.
Et eksempel kunne være at din baby, dit barn med sin naturlige nysgerrighed og tillid bevæger sig ud i verden og det gør dig utryg. Du mærker knuden i maven, frygten der snører din hals sammen “hvad kan der ske” og du vælger at bløde op i din egen krop og spejle dit barn i dets tillid og glæde og nysgerrighed samtidig med du favner og rummer din egen frygt (uden at være dumdristig naturligvis).
Et andet eksempel kunne være, at din baby vågner mange gange på en nat måske græder meget og ikke vil falde til ro. Du er ved at være totalt udmattet og vil bare sove. Du retter opmærksomheden mod din egen træthed og mærker hvordan den føles i din krop, du retter medfølelse mod dig selv og anerkender din velbegrundede træthed mildt, varmt og medfølelse. Du retter medfølelse, varme og mildhed mod din baby for den frustration, der holder din baby vågen. Du retter din opmærksomhed mod sansningen af din baby, tyngden, varmen fra den lille krop, blødheden, lyden af gråden der har mange nuancer, rytmer og tempo. Du mærker dit eget åndedræt, babys åndedræt. Du bliver grebet af dine egen frustration over at du ikke kan få lov at sove, opslugt af tanker om at du aldrig skulle have fået børn. Du opdager at du er opslugt af tanker og vender tilbage til dit åndedræt, sansninger af din baby, af dig selv. Igen og igen og igen.
