• Menu
  • Skip to left header navigation
  • Skip to right header navigation
  • Skip to content
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

Before Header

Rikke Benn Psykomotorisk terapeut & Coach

  • Facebook
  • Instagram

Rikke Benn

Rikke Benn, psykomotorisk terapeut, dap.

  • Fra kaos til ro
  • Ramt af livet?
  • Om mig
  • Hold – Behandling – Selvudvikling

Mobile Menu

Tlf: 26 62 01 23

  • Fra kaos til ro
  • Ramt af livet?
  • Om mig
  • Hold – Behandling – Selvudvikling
Du er her: Forside / Selvudvikling / 8 ugers gruppe forløb: “Fra kaos og smerte til indre ro og tryghed.”

8 ugers gruppe forløb: “Fra kaos og smerte til indre ro og tryghed.”

Fra kaos og smerte til indre ro og tryghed.

Har du oplevet, at livet har trukket gulvtæppet væk under dig? Måske står du midt i det eller har det med i bagagen. Drømmer du om at føle dig rolig og tryg indeni og mærke at du hviler i dig selv?

8 ugers gruppe forløb på 16 timer. Du får:

  • helt konkrete redskaber til at håndtere kaos og smerte og finde ind i ro.
  • et lille netværk af mennesker som du mødes med 2,5 timer om ad gangen over ca. 12 uger.
  • Kurset er baseret på kropsterapeutiske øvelser, Mindful Movement, Mindfulness meditationer og øvelser.

Små grupper max. 8 personer.

Tirsdag kl. 18.30 – 21.

Start: Tirsdag d. 1/2 +Tirsdag d. 8/2 + Tirsdag d. 22/2

Tirsdag d. 8/3 + Tirsdag d. 22/3 + Tirsdag d. 5/4 + Tirsdag d. 19/4 + Tirsdag d. 26/4.

Kategori: Selvudvikling
  • Beskrivelse

Beskrivelse

Har du oplevet, at livet har trukket gulvtæppet væk under dig? Måske står du midt i det eller har det med i bagagen.

  • At den virkelighed du levede i da du stod op – din kendte trygge hverdag – var vendt på hovedet inden du gik i seng?
  • Har du en følelse af at alt er kaos og at dit liv aldrig bliver godt igen? At den smerte du føler indeni er så stor, at du ikke magter at mærke den og lukker af for at overleve?
  • At du ikke har plads og rum til dig selv og din egen smerte, fordi du skal tage dig af andre? 
  • Mærker du at din krop reagerer måske med hovedpine, kvalme, åndenød, ondt i maven, smerter og spændinger og du ved ikke hvad du skal gøre med det – det er bare endnu en byrde oveni alt det andet du føler du skal klare selv?

Drømmer du om at føle dig rolig og tryg indeni og mærke at du hviler i dig selv?

  • Vil du gerne have en normal hverdag igen?
  • Mærke at du kommer videre med og i dit liv, og bliver dig selv igen?
  • Føle at alt igen bliver roligt og trygt, velkendt og ligesom før. 
  • Længes du efter at have drømme igen, føle glæde i livet, sænke skuldrene og slappe af?
  • Drømmer du om at vågne om morgenen glad og taknemmelig over en ny dag i dit liv?

På mit 8 ugers gruppe forløb får du:

Helt konkrete redskaber i hånden, som virker og er afprøvet gennem mange år (og underbygget af evidens og 20 års erfaring) og som du altid har lige ved hånden – de er nemlig i din krop.

Du får redskaber til at være med og arbejde med vanskelige, smertefulde følelser og tanker

Du bliver mødt, set og hørt, lige der hvor du er.

Du får en tydelig oplevelse af, at du ikke er alene om at have det svært.

Du deler dine egne oplevelser og erfaringer med andre mennesker i samme båd, som det dig – selvfølgeligt kun i det omfang du selv vil. Sorger bliver mindre af at blive delt – glæder bliver større.

Du bliver beriget af de erfaringer og oplevelser, som de andre kursister deler.

Efter forløbet vil du opleve:

  • At du har konkrete værktøjer til at finde ro og tryghed, så du ved nøjagtigt, hvad du skal gøre for at berolige dig selv, når du mærker kaos indeni
  • At din har lært, at din krop er en solid og stabil del af dit fundament for ro. Din krop er altid med dig, så længe du lever.
  • At du kan kan rumme din smerte, stress, sorg og andre vanskelige følelser uden at blive opslugt af dem. 
  • At du har en dyb fornemmelse af, at der stadigvæk er lys og glæde i dit liv. 
  • At du har fået håb for fremtiden og lyst til nutiden
  • Du får adgang til online lydfiler med som du kan arbejde med mellem gangene og skrevet materiale.

Session 1: Fra kaos til ro 

Den første session handler om ro, om at finde ro i kaos afhængigt af hvor vi er, hver især.

Uanset hvor du står – tæt på, midt i eller længere væk i tid – i forhold til de oplevelser, som har væltet dig omkuld, så arbejder vi med at finde veje til ro. 

Ro er som magi. Når du er med dine oplevelser med ro indeni, bliver de lettere at rumme. Vi arbejder med, at finde ud af hvordan du får ro indeni. Din krop kender vejen fra kaos til ro. Mange simple øvelser og hverdagsbevægelser kan føre dig direkte ind i ro på få minutter.

Du får konkrete redskaber lydfiler med hjem, som du kan arbejde videre med hjemme.

Session 2: At bevare ro i kaos 

Vi arbejder med at finde ud af, hvordan ser kaos ud. Hvad er det der skaber kaos? Tanker, følelser eller det du mærker i din krop? Nogen gange er det, der virker allermest farligt at se virkeligheden i øjnene. Men med ro som baggrund er det lettere at se og forholde sig til det der skaber uro og kaos i vores liv.

Hvis du ved hvor du står lige nu – uanset hvordan det ser ud –  så er det lettere at finde ud af hvor du gerne vil bevæge dig hen.

Så vi arbejder med at rumme, at være lige her lige nu, med det som er lige nu.

Session 3: At leve med det der er sket

Det du har oplevet går ikke væk, men det er heller ikke hele dit liv, selvom det kan føles sådan.

Vi arbejder med, at være med det der er sket, og de følelser det vækker, uden at blive ædt af det. Så du mærker, at du stadigvæk er “kaptajn på dit skib” og kan navigere, også når de store følelser dukker op.

Noget af livet kan vi kontrollere, men en stor del af livet er noget, der sker for os.

Det lyder nemt, selv om et ikke altid er det. For med omvæltninger i livet følger også en vis portion uvished og tomrum, der hvor det kendte liv plejede at være. Det er på den ene side uvished, men også en ny begyndelse. Så godt som vi kan.

Session 4: Vejen er fyldt med huller – men der er lysglimt

Rom blev ikke bygget på en dag og sådan er det også med at integrere dine store livsomvæltende oplevelser i din livserfaring. Der er gode dage og dårlige dage.

Derfor arbejder vi igen med din kontakt til ro, glæde, lys og lethed side om side med sorg, savn, smerte. Og hvordan det hele hænger sammen: følelser, tanker og det du mærker i kroppen. Vi er hele mennesker.

En god forbindelse til din krop giver meget ro og en følelse at stabilitet og at kunne rumme.

Session 5: At acceptere at det er sket

At acceptere er at flyde med strømmen i stedet for at kæmpe imod. Livet har bevæget sig. At kæmpe mod dét er en hård og udmarvende kamp uden vindere. For livet er i evig bevægelse.

Det kan give meget energi fri, hvis du giver slip, og lader dig bevæge af livet. At give slip er enkelt og vanskeligt på samme tid. Vi arbejder med at give slip.

Når du accepterer, at livet har bevæget dig, får du måske glimt af, at det også har ført noget værdifuldt med sig.  Vi arbejder med accept uden at undertrykke smerten eller tvinge os selv til at være andre steder end lige der hvor vi er. Hvis vi kun kan få øje på den grimme oplevelse er det ok. Vi er hvor vi er.

Når vi bevæger os ind i accept frigør det meget energi. Den energi kan du bruge til at at leve dit liv og åbne dig for, hvordan du gerne vil leve med din nye livserfaring. Så godt som vi kan.

Session 6: At stole på livet igen

Forandring er et grundvilkår ved liv. Vi arbejder med at leve med forandring og at være i forandring, acceptere forandring. Din krop er i evig forandring, helt uden du opdager det, dine tanker, dine følelser forandrer sig fra øjeblik til øjeblik. Naturen forandrer sig. Alt forandrer sig

De oplevelser du har haft har helt sikkert forandret dig og denne session arbejder vi med  at få øje på de værdifulde forandringer eller åbne os for, at det muligvis hænger sådan sammen.

Vi får vi ofte med tiden øje på, at det der føles kaotisk også har flere facetter. Man kunne sige, at kaos også rummer en gave, eller dit “hædersbevis” for at have “kæmpet med livsdragen” og være blevet brændt (og have overlevet!!).

Måske var indpakningen grim, men indeni er der ofte en form for gave. Det kan være visdom, mod, evne til at elske, medfølelse, styrke der får større grokraft, og giver os et rigere liv. Så godt som vi kan.

Session 7: Vi tager den lige igen fordi: “Vejen er fyldt med huller – selv om jeg kan se lyset”

Denne gang vender vi tilbage til de første skridt, fordi de processer vi arbejder med aldrig bliver færdige. Livet byder igen og igen på perioder med ro og perioder med udfordringer.

Vi arbejder med hvordan du kan være i udfordringer uden at miste fodfæste, hvordan du håndterer de store, svære, vanskelige følelser og tanker.

Hvordan du kan være din egen bedste ven og drage omsorg for dig selv også når livet viser tænder og bølgerne går højt.

Vi arbejder igen med kontakt til ro, glæde, lys og lethed side om side med sorg, savn, smerte.

Og hvordan det hele hænger sammen følelser, tanker og det du mærker i kroppen. Vi arbejder med at finde ind i ro, at være med de store, svære, vanskelige følelser og tanker uden at miste kontakten til ro. Så godt som vi kan.

Session 8: Om at leve fra øjeblik til øjeblik 

Livet er mangfoldigt og har mange facetter. Vi arbejder med din kontakt til grundlæggende ro og følelse af liv som en del af dit solide fundament på hele rejsen gennem livet. Denne session arbejder vi med afsked og nye begyndelser, den grundlæggende foranderlighed i livet.

At tillade både sorg og glæde når noget slutter og nye oplevelser begynder.  At give slip, have tillid og lade sig flyde med livet og mærke livet indeni f.eks. sorg og glæde.

Så godt som vi kan.

Er forløbet lige hvad du har brug for og vil du bare i gang? 

  1. Din investering: 2.595 kr.
  2. Du kan afdrage beløbet i rater. Første rate betaler du ved tilmelding. Betalinger bliver ikke refunderet, hvis du bliver forhindret i at deltage i forløbet.
  3. Book og betal forløbet her:

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte mig på: rikke@benn.dk Jeg svarer så hurtigt jeg kan. For det meste indenfor samme dag.

Gratis session - ja tak!   Nyhedsbrev - ja tak!

Footer

Kontakt

Rikke Benn
Psykomotorisk terapeut, dap.

Psykoterapeut & Coach

Skanderborgvej 13F
8362 Hørning

TLF: 26 62 01 23
MAIL: rikke@benn.dk

Tilmeld dig nyhedsbrev

Nyhedsbrev - ja tak!

Søg efter indhold

Copyright © 2022 Rikke Benn · All Rights Reserved · Powered by Mai Theme

Udviklet af Køster Andersen